Historien om Salon Uno
Forlad den virkelige verden for en kort stund, kom ind og lad os forkæle dig og dit hår. Du fortjener det.
En vintermorgen 1997 blev der sået et lille frø på Amager. To kollegaer plejede og passede det, indtil den 1. juli, hvor det havde vokset sig stort og stærkt. Den morgen blev døren til Salon UNO åbnet og to forventningsfulde, men også nervøse frisørmestre, stod klar til at tage imod dig. I alle de år der nu er gået har vi i UNO grint og grædt, diskuteret og udvekslet meninger, det er nemlig sådan, at du har været med til at forme UNO. Uden dig, ingen UNO! Men sammen har vi skabt et helt specielt sted, hvor vi alle elsker at være. Med vores store erfaringer giver vi dig smukt hår og et selvværd helt i top, men du giver os så meget tilbage. Vi holder oprigtigt af dig og kan slet ikke vente med høre hvordan det går med alt det spændende, udfordrende, farlige, sørgelige og alt andet du oplever. Hos os i UNO er du i gode og sikre hænder vi har alle gennemgået en 4-årig uddannelse og holder os løbende opdateret med nye trends og teknikker. Vores erfaringer deler vi med hinanden, når vi træner. Vi er alle ansat inden for frisørfagets overenskomst og netop du er med til at støtte ordnede forhold, når du kommer hos os. Vi er stolte over, at netop du er kunde hos os og vi glæder os til at se dig igen.